Kategoriarkiv: Spørgsmål

tri yoga, vand, meditation, yogapraksis

En dybere yogapraksis

Skriv et svar

Bring yogaen til et højere stadie

Søger du at nå dybere i din yogapraksis så kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor dyrker du yoga?
  • For hvem dyrker du yoga?
  • Hvad får du ud af at dyrke yoga?
  • Mærker du en forandring – i så fald hvilken?

En dybere yogapraksis

Vi kan blive ved med at dyrke yoga og nyde det meditative flow og opmærksomheden på kroppen og den fysiske tilfredsstillelse af ro og afslapning efter fysisk bevægelse, men vi kan også vælge at dykke et lag dybere i vores yogapraksis.

Det kan vi gøre ved at stille spørgsmål. Ved at dyrke nysgerrigheden og den vedvarende læring. For nogle er det trivielt at gøre sig disse tanker i enhver praksis, men for andre er det nyt at stille sig selv spørgsmål, og disse spørgsmål kan starte en flodbølge af nye spørgsmål, som vi kan vælge at følge, at dvæle ved og undersøge nærmere.

Erkendelse af vores egen yogapraksis eller såvel vores livspraksis kan være et middel til at finde større mening i tilværelsen, som kan skabe større trivsel og glæde og oplevelse af sammenhæng. Refleksionen kan føre til livsstilsændring og forandring.

Refleksion

Det tempo vi lever i i dagligdagen i dag går ofte så hurtigt, at vi ikke har tid til at stoppe op og reflektere, og refleksion er et afgørende redskab i en hverdag med trivsel og velvære. Er der ikke tid til at trække sig tilbage og stille spørgsmålstegn og søge svar lever vi som marionetdukker i livets cirkus. Og jeg tænke selvfølgelig ikke blot på spørgsmål om hvor man ser sig selv om fem år, hvilken uddannelse og hvilket job man har. Jeg tænker på spørgsmål om meningen med vores tilværelse, om vores vigtigste og dybeste værdier, om vores drømme og ønsker.

Disse spørgsmål burde vi lære at stille os selv jævnligt igennem livet, så vi ikke bliver forført af den materielle og kapitalistiske verden som vi også tilhører og nødvendigvis må tage del i for at leve som del af et samfund. Men her er mange veje, og der er motorveje, hvor flokke af mennesker vælger at bevæge sig. Med det mener jeg ikke at vi altid skal køre af motorvejen men at vi skal vide hvilken vej vi har valgt at gå og vide at der er andre som måske passer bedre til den grundforståelse eller de værdier som man tilskynder.

Afklaring

For nogle er refleksionen og spørgsmålene noget der først kommer efter en periode med stress og total udbrændthed. Det er trist, at det først er efter et helt eller halvt liv på motorvejen, at vi bliver klar over, at vi kunne køre af, når vi ville og forfølge nogle af de drømme vi har haft i løbet af dagligdagens ræs, når vores hjerte forsøgte at kalde på os.

Jeg har selv brugt meget tid på at stille mig selv spørgsmål, nogle gange så jeg oplevede at være selvoptaget og egoistisk i andre perioder har jeg gået uden at reflektere bevidst og følt mig tom, uinspireret og ligegyldig, men vågner så op fra virkeligheden og mærker og undrer mig. Igen kan jeg mærke livet og dets dybde ved at stille de samme eller nye spørgsmål til mig selv og min tilværelse.

Jeg tilbyder coaching som et rum, hvor du kan dele dine tanker, spørgsmål og din nysgerrighed med mig. Jeg tilbyder yoga som et sted, hvor du kan få tid til at give dine tanker en pause og i stedet mærke efter, måske med reflekterende spørgsmål som afsæt for din yogapraksis.

ikke smidig nok?

Ikke smidig nok? 

Skriv et svar

Alt for ofte hører jeg fra folk, der endnu ikke har så stor erfaring med yoga, at de ikke vil eller kan praktisere yoga, fordi de ikke er smidige nok!

Det er meget vigtigt for mig at prøve at forandre sådanne forestillinger. For det første handler yoga (som jeg praktiserer det) aldrig i sig selv om smidighed. Smidighed kan være en effekt af yogaen. Men det er ikke et mål i sig selv. Det samme gælder styrke, der er en naturlig effekt af det fysiske blide arbejde med kroppen.

Det eneste mål, yogaen har, er at forene krop og sind og på den måde give en et glimt af fuld bevidsthed og tilstedeværelse i nuet. Mennesker kan dog gå ind til yogaen med vidt forskellige forestillinger og interesser. Nogle gennemgår måske en personlig transformering og opdager deres dybereliggende værdier. Yogaen giver en mulighed for at lytte til og mærke sin egen krop. Denne opmærksomhed vil også ske på andre niveauer, og giver en mulighed for at reflektere over den sanselige oplevelse af og forbindelse til den ydre verden, som igen giver os mulighed for at handle anderledes og måske i større overensstemmelse med vores dybereliggende/grundliggende behov, interesser, mål og værdier.

Læs mere om TriYogaen

Yoga Blomst Triyoga, Sundhed

Sundhed?

Skriv et svar

Hvad er sundhed for dig?

…Måske tænker du på, hvordan din krop fungerer, om du fejler noget, om du spiser rigtigt, om du lever rigtigt…?

Sundhed har altid i en eller anden forstand været et emne i min opvækst og i skrivende stund studerer jeg faget sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Derfor interesserer dette spørgsmål mig også.

Min egen forståelse af sundhed er inspireret af blandt andre sociologen Aron Antonovskys tilgang, som du kan læse lidt om her. For mig handler sundhed om den tilstand, vi befinder os i; om vi oplever, at vi er i balance, og at tingene, der sker omkring os, giver mening og hænger sammen. Vi kan sagtens opleve, at verden omkring os er forvirrende, uklar og kompleks eller kaotisk. Men er vi sunde, må det være fordi vi er i balance og oplever, at vi kan møde de udfordringer der kommer med et åbent og optimistisk sind.

Sanserne

Vejen til denne sundhed, tror jeg, kan være mange. Jeg selv oplever at komme tilbage i balance og tilstede i mig selv eksempelvis ved at meditere i naturen, og sanse og opleve hvordan naturen bevæger sig i sin egen rolige rytme, eller det kan være ved at fordybe mig i behagelige lyde, musik, via sang og stemmen og sproget, via fordybelse i kroppens dynamiske bevægelse og potentiale eksempelvis som i yogaen eller dans.

Det er via sanserne, vi oplever verden omkring os og os selv i verden. Det er via sanserne, vi interagerer i den sociale verden, vi befinder os i. I yogaen forbindes kroppen og sindet via sanserne. Åndedrættet er noget af det første vores sanser kan rettes imod. Når vi i TriYogaen arbejder med åndedrættet masseres kroppen. Organer, muskler og nervesystemet beroliges. Herved beroliges også sindet og det tankemylder, som eksempelvis opstår når vi er stressede eller nervøse og angste.

Åndedrættet

Et langsomt åndedræt vil automatisk bringe os i ro og omvendt; er vi rolige vil vi ofte også kunne mærke et længere åndedræt, end når vi er på farten. Jeg tror dog desværre, at der er mange som ikke er bevidste om deres eget åndedræt, og som har et naturligt åndedræt som er langt hurtigere end det burde. Man kan måske høre det under søvnen. I søvnen burde ens åndedræt være roligt, hvis man da ikke drømmer en vild drøm. Når man via yogaen finder balance mellem krop og sind er åndedrættet også roligt og dynamisk. I triyogaen arbejder vi med at gøre det naturlige åndedræt helt roligt. Skal du stadig styre din vejrtrækning for at komme ned i et naturligt roligt tempo, er du måske ikke helt i balance. Men det kan være vejen dertil at arbejde med et styret åndedræt og på den måde ‘vise’ kroppen og nervesystemet, at den/det kan få lov til at slappe af. Flere kropsterapeuter, jeg har mødt, har dog også fortalt, at nogle yogier arbejder så meget med deres åndedræt, at de ikke kan slippe kontrollen og lade den naturlige vejrtrækning tage over. Det handler altså igen om at finde en balance.