I lørdags var jeg til Copenhagen Yoga Festival, lidt imod min vilje, men jeg blev heldigvis positivt overrasket over oplevelsen. Jeg tror, jeg havde en tanke om at Yoga Festivallen ville være meget crowded og at det ville være umuligt at få en plads i teltene og at man så lå som sild i en tønde! Det var langt fra så slemt. Hvis man stod klar udenfor teltet en halv time før var det intet problem at bevæge sig ind i ro og mag og lægge sin måtte, hvorefter man kunne gå ud i solen, nå på toilettet eller hvad man skulle, inden selve timen startede. Der kom hele tiden flere til og dem der kom i sidste øjeblik eller efter undervisningen var gået i gang blev nød til at lægge sig udenfor teltet. Hvis det var meget varmt blev siderne på teltet åbnet. Det var fantastisk, at ligge halvt udenfor og nyde vejret – om så det blev køligt eller varmt. At lave yoga med vindens svage brise hen over kroppen, var bare skønt for sanserne og den fulde oplevelse!

Jeg fik prøvet tre inspirerende hold. Det første var Pranayama fra 11-12:00 om formiddagen. Det var skønt at starte dagen med at få gang i åndedrættet, gå rundt mellem folk, ligge med hænderne mod andres i meditation og Pranayama øvelser og afslutte med at give et kram til tre man endnu ikke havde hilst på. Det at dele Yogaen med andre i så stor en flok, var en overvældende oplevelse at starte dagen med. Det at vende opmærksomheden mod andre mens vi er fordybet i vores egen yogapraksis er for mig en essentiel og vigtig reminder om, at vi ikke er alene, at vi deler vores fælles interesse i Yoga. Og, for ikke at glemme, at vores introspektion (søgen efter sandheden inde i os selv) giver os en styrke til at vende blikket og opmærksomheden mod andre, mod vores nærmeste, men også vores fælles evne til bevidsthed. Måske kan man endda fornemme en snert af, hvad Moska er, idet vi kan føle os ét med det og dem, der er omkring os.

Efter at have spist en lækker glutenfri Panini, stod jeg klar ved det store telt, hvor der skulle være Anusara Yoga med Barbra Noh. Det var godt at få gang i kroppen med nogle lidt mere krævende øvelser, men jeg kunne også mærke, at jeg var udfordret lidt over min grænse, og måtte hvile i en ansana (Child) et par gange, ligesom et par andre kvinder ved siden af mig. Barbras teknik om at trække sammen før man strækker ud igen og åbner kroppen, var en inspirerende teknik, som jeg har stødt på i forskellige andre sammenhænge, fx. nogle teknikker i behandling med fysioterapi og osteapati. Det gav god mening, at man ikke bare skulle strække og strække igennem og smadre sine led, som Barbra beskrev var tilfældet i dans, som var hendes tidligere beskæftigelse. Jeg har dog tænkt på, at der er flere måder at tænke et stræk på, og netop den måde jeg bruger i TriYoga, er at tænke længde indefra centrum og ud til det yderste, så længde og stræk ikke koncentreres til enkelte led, hvorved man overstrækker i eksempelvis knæ og albuer. En anden ting der fangede min opmærksomhed var, at hun talte for at svaje i lænden, selvfølgelig fordi vi har et naturligt lændesvaj og at dette ikke skal fjernes. Det var interessant og anderledes, i og med at man hører meget om, hvor belastende det er for kroppen, hvis man har et for voldsomt naturligt lændesvaj. Det kan være jeg vender tilbage med et indlæg om netop ryggens naturlige og optimalt sunde tilstand. Den sidste ting jeg vil fremhæve i forhold til Barbras tilgang var, hvordan hun lidt humoristisk fik skabt opmærksomhed til “the place that is not really bum neither thigh. Where the small line is visible after sundbathing”. Så altså lige under ballerne. I flere øvelser, gjaldt det om at forsøge at udglatte det her område, så den lille linje ville forsvinde og få sol ligesom balle og lår. Jeg oplevede selv at opmærksomheden gjorde at jeg faktisk slappede af i dette område, når jeg forsøgte at udglatte og åbne på baglåret/ballen. Hun forklarede ikke nærmere, hvorfor det var godt at arbejde med dette område, men jeg forestiller mig, at mange faktisk går med spændte baller, og at det på denne måde er en mulighed for at give slip på et ellers mindre kendt område af kroppen.

Den tredje Yogatime, var Yoga for Kvinder med Louise Timm. Det var skønne 45 minutter, hvor kroppen fik lov til at være blød og bevægelig på en måde, der gav en fantastisk ro og afspænding, samtidig med at åbne for kvindelig blødhed, blidhed og indre styrke, som Louise beskrev det. Louises undervisning var anderledes fra de to andres måde at guide på, idet hun talte – ikke mekanisk – men en smule mere ritualiseret. Hun gentog sætninger på samme måde med et bestemt flow i stemmen. Det var noget i retning af “Slap af i kæben og gør tungen blød og bred i munden”. Måden hun talte på, gav en tryghed, så snart jeg havde vænnet mig til den, og så var det som en konstant blid guiden igennem de nærmest gummi-agtige bevægelser. Vi lavede en øvelse, hvor vi skulle sidde med ryggen til en anden og først mærke åndedrættet, som måske synkroniseredes, derefter følge hinandens bevægelse frem og tilbage, herefter til siderne. Vi rundede øvelsen af med at takke den anden. Det var en dejlig måde at komme i kontakt med andre. Uden at behøve at kigge på hinanden, var det bare ryg mod ryg, og at mærke den andens vejrtrækning, varme og bevægelse. Det gav mig en helt speciel oplevelse af at blive ground’et og det at have min ryg mod et andet menneske var selvfølgelig lidt grænseoverskridende men derefter skabte det en ro og tryghed og muligheden for at føle sig forbundet til et andet menneske. I det vi fulgte hinandens bevægelser frem og tilbage, fik vi mulighed for at sætte os ind i og mærke en andens liv og bevidste eller mere ubevidste bevægelse. Det var interessant at mærke om den anden eller en selv tog styringen, eller om man kunne følge hinanden ligeværdigt. Jeg forestiller mig at det kan være en givende øvelse, for muligheden for at lære at slippe kontrollen, eller det modsatte. En kærlig tillidsøvelse.

Jeg afsluttede dagen ved at gå ned til vandet på Amager Strandpark og mærke blæsten, dyppe fødderne i vandet og mærke sandet forme sig om mine fødder og tær samtidig med at vandets bevægelse hvirvlede sandet rundt.

Tak for en skøn dag, skønt vejr, kærlige mennesker omkring mig og “the flow of energy” i Yogaen.

Namaste!