Tag-arkiv: Øvet

tri yoga, vand, meditation, yogapraksis

En dybere yogapraksis

Bring yogaen til et højere stadie

Søger du at nå dybere i din yogapraksis så kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvorfor dyrker du yoga?
  • For hvem dyrker du yoga?
  • Hvad får du ud af at dyrke yoga?
  • Mærker du en forandring – i så fald hvilken?

En dybere yogapraksis

Vi kan blive ved med at dyrke yoga og nyde det meditative flow og opmærksomheden på kroppen og den fysiske tilfredsstillelse af ro og afslapning efter fysisk bevægelse, men vi kan også vælge at dykke et lag dybere i vores yogapraksis.

Det kan vi gøre ved at stille spørgsmål. Ved at dyrke nysgerrigheden og den vedvarende læring. For nogle er det trivielt at gøre sig disse tanker i enhver praksis, men for andre er det nyt at stille sig selv spørgsmål, og disse spørgsmål kan starte en flodbølge af nye spørgsmål, som vi kan vælge at følge, at dvæle ved og undersøge nærmere.

Erkendelse af vores egen yogapraksis eller såvel vores livspraksis kan være et middel til at finde større mening i tilværelsen, som kan skabe større trivsel og glæde og oplevelse af sammenhæng. Refleksionen kan føre til livsstilsændring og forandring.

Refleksion

Det tempo vi lever i i dagligdagen i dag går ofte så hurtigt, at vi ikke har tid til at stoppe op og reflektere, og refleksion er et afgørende redskab i en hverdag med trivsel og velvære. Er der ikke tid til at trække sig tilbage og stille spørgsmålstegn og søge svar lever vi som marionetdukker i livets cirkus. Og jeg tænke selvfølgelig ikke blot på spørgsmål om hvor man ser sig selv om fem år, hvilken uddannelse og hvilket job man har. Jeg tænker på spørgsmål om meningen med vores tilværelse, om vores vigtigste og dybeste værdier, om vores drømme og ønsker.

Disse spørgsmål burde vi lære at stille os selv jævnligt igennem livet, så vi ikke bliver forført af den materielle og kapitalistiske verden som vi også tilhører og nødvendigvis må tage del i for at leve som del af et samfund. Men her er mange veje, og der er motorveje, hvor flokke af mennesker vælger at bevæge sig. Med det mener jeg ikke at vi altid skal køre af motorvejen men at vi skal vide hvilken vej vi har valgt at gå og vide at der er andre som måske passer bedre til den grundforståelse eller de værdier som man tilskynder.

Afklaring

For nogle er refleksionen og spørgsmålene noget der først kommer efter en periode med stress og total udbrændthed. Det er trist, at det først er efter et helt eller halvt liv på motorvejen, at vi bliver klar over, at vi kunne køre af, når vi ville og forfølge nogle af de drømme vi har haft i løbet af dagligdagens ræs, når vores hjerte forsøgte at kalde på os.

Jeg har selv brugt meget tid på at stille mig selv spørgsmål, nogle gange så jeg oplevede at være selvoptaget og egoistisk i andre perioder har jeg gået uden at reflektere bevidst og følt mig tom, uinspireret og ligegyldig, men vågner så op fra virkeligheden og mærker og undrer mig. Igen kan jeg mærke livet og dets dybde ved at stille de samme eller nye spørgsmål til mig selv og min tilværelse.

Jeg tilbyder coaching som et rum, hvor du kan dele dine tanker, spørgsmål og din nysgerrighed med mig. Jeg tilbyder yoga som et sted, hvor du kan få tid til at give dine tanker en pause og i stedet mærke efter, måske med reflekterende spørgsmål som afsæt for din yogapraksis.